Cøliaki

Generelt om cøliaki

Cøliaki kaldes populært for glutenallergi, men det er ikke en allergi. Cøliaki er en kronisk sygdom. Selvom det ikke er sikkert, at en cøliaker får symptomer, hvis vedkommende spiser noget glutenholdigt, så er det sikkert, at tarmen tager skade, som det tager lang tid at genoprette. Derfor skal diæten altid overholdes.

Cøliaki er en sygdom i tyndtarmen, hvor tarmens overflade ødelægges, og det betyder, at optagelse af næringsstoffer nedsættes. En normal tyndtarmsoverflade består af lange fimrehår, der ligner kornene på en kornmark. Hos en person, der har cøliaki (og som ikke er i behandling), ligner tarmens overflade nærmere en flad, asfalteret vej. Overfladecellerne er ødelagte, og optagelsesevnen er derfor nedsat. Det betyder, at kroppen ikke kan udnytte kostens næringsstoffer fuldt ud.

Cøliaki forårsages af gluten, der er et protein, som findes i de tre kendte kornsorter, hvede, byg og rug. Det er en del af dette protein, prolamin, som kroppen ikke kan tåle.

Hos cøliakere medfører gluten en skadelig immunreaktion i tyndtarmen, og tarmens lange fimrehår skades. Det vides ikke, hvorfor gluten forårsager denne immunreaktion, men tarmen vil altid beskadiges ved indtagelse af gluten, og det tager lang tid før tarmen er normal igen. Undgå derfor al mad, der indeholder hvede, byg og rug.

Det er lovpligtigt i EU at der på varedeklarationen skal være påført, om varen indeholder gluten eller ej. Læs derfor altid varedeklarationen.

Det vides ikke præcist, hvor mange der har cøliaki i Danmark. Kliniske studier har vist, at hyppigheden af cøliaki formentlig er så høj som svarende til 0,5-1 %. Der kan således være ca. 50.000 danskere med sygdommen.

Sundhedsstyrelsen har udgivet denne pjece om Cøliaki og mad uden gluten.

Dansk Cøliakiforening har generel information om cøliaki, og denne beskrivelse af cøliaki.

Tobias’ cøliaki

Pga. cøliaki er Tobias på en naturlig glutenfri kost, og han tåler heller ikke mælkeproteinet kasein. Han oplever dertil, at en kulhydratfattig kost er godt for hans helbred.

En naturlig glutenfri kost betyder, at han ikke nødvendigvis kan tåle produkter, som er mærket med “glutenfri”, idet man må kalde produkter for glutenfrie, hvis de blot indeholder mindre end 20 ppm gluten. Denne grænse er altså mere end hvad Tobias’ mave kan klare.

Hvis Tobias utilsigtet får små mængder gluten får han ondt i maven, kvalme, evt. let feber og bliver meget træt i flere dage (op til en uge) bagefter. Ved større mængder gluten kaster han op, og så er det typisk overstået på 2-3 dage. Trætheden kan dog godt vare længere.

Tobias reagerer på mælkeproteinet kasein. I mælkeprodukter, hvor fedtindholdet er højt, er kasein indholdet lavt, hvorfor han gerne må få fløde og smør. Vi erstatter normalt mælk med kokos-rismælk, yoghurt med soyayoghurt osv.

Hvis Tobias utilsigtet får mælk bliver han træt. Jo større mængder, jo mere træt. Pandekager lavet på mælk kostede 3 dage hjemme fra skole! Kig på siderne omkring mad – der vil stå mere om, hvad man kan anvende i stedet.

Vi gør os løbende erfaringer med hvordan det er at rejse med cøliaki i forskellige lande. De erfaringer samler vi på vores rejseblog www.travelwithfoldbjerg.com – find dem her.